Mere om fremmedgørelses syndromet

Forældrefremmedgørelse udøves også af myndigheder, psykologer, advokater o.a. (25-11-2001)

Af Erling Fundal

 

 

 

 


Erling Fundal är Næstformand i den danska Foreningen Far. Artikeln, som är en presentation av föreningen konferens 25-11-2001, var tidigare publicerad på föreningens hemsida.

Den återges här med författarens benägna tillstånd.

 

 

 


I Foreningen Far har vi i forbindelse med planlægning af en konference om forældre -fremmedgørelse mest tænkt på forældre som udøvende. Det er mest fordi, den amerikanske psykolog Richard A. Gardener har sporet os ind på den vej. Men ved nærmere eftertanke har jeg fundet, at mange andre personer udøver forældrefremmedgørelse i forbindelse med samværsafgørelser, tvangsfjernelser m.v. Der er mange eksempler fra den daglige rådgivning i Foreningen Far.

Det er fx lykkedes moderen at forhindre samvær mellem far og barn det sidste 1½ år. Fra statsamtets afgørelse lyder det fx således: "Da faderen ikke har haft samvær med barnet det sidste 1½ år, må barnet antages at opfatte ham som en fremmed, og statsamtet har derfor besluttet, at samværet skal foregå overvåget".

Det kunne også være psykologen, der har skrevet det samme i forbindelse med en børnesagkyndig rådgivning, og som derefter gengives i statsamtets afgørelse.

Hvis man nu sammenligner med den situation, at barnet skal starte i institution, så er der ingen forældre eller myndighed, der tvivler på, at det nok skal lykkes at få barnet til at vænne sig til de mange fremmede mennesker på dette sted - også selv om barnet i begyndelsen græder hver dag, når det skal afleveres. Barnet afleveres senere i sit liv til flere andre fremmede (lærere, fridtispædagoger o.m.a).

Før i tiden var det ikke sjældent, at sømænd rejste oversøisk 1½-2 år, for derefter at være hjemme i en længere periode. Når de kom hjem til deres børn, var der ingen, der betragtede dem som fremmede, og sømandsbørnene kunne lige som alle andre børn præcist aflæse, at det var deres far, der kom hjem, og de græd ikke.

Advokater skriver såmænd det samme i deres sprog, når deres (kvindelige) klienter henvender sig til dem, for at få hindret samvær mellem børn og far. Eventuelt smører de lidt mere på med oplysninger om vold, umådeholdent alkoholforbrug og andet.

Fædre af fremmed herkomst eller en anden religion bliver udsat for en endnu kraftigere fremmedgørelse, der for øvrigt af dem opleves som skjult racisme. Jeg kender et tilfælde, hvor faderen af pædagoger på Glostrup Observationshjem blev beskrevet som havende vanskeligheder med at indse sit 1 års barns behov, fordi han talte til det på sit eget modersmål, der ikke var dansk.

Ved samfundets anbringelse af børnene uden for deres hjem, bliver virkeligheden for forældrene for det meste, at de kun får et meget begrænset samvær med deres børn, fx 2 timer hver 4 uge, i heldige fald 2 timer om ugen. De bliver fremmedgjort. Begrundelsen for det begrænsede samvær er for det meste, at børnene er under behandling, hvor forældrene, hvis der er for meget samvær, forstyrrer forløbet. Det gælder også i de fleste tilfælde, når børnene bliver anbragt hos plejefamilier.

Før i tiden holdt man forældrene væk fra børnehospitalerne, når børnene blev indlagt, med det resultat, at alt for mange børn fik traumer og udviklede adskillelsesangst. Disse begrænsninger i forældrenes omsorg for deres børn er heldigvis væk på dette område, men altså ikke når børnene fjernes eller for samværsforældre.

Velfungerende bedsteforældre kan opleve at sagsbehandlerne fremmedgør dem overfor deres børnebørn, der er anbragt uden for forældrenes hjem, dvs forbyder dem eller hindrer dem i at få kontakt med dem på plejestedet, eller fx lade dem få dem med på ferie.

Jeg har selvfølgelig lige så lidt som andre rådgivere i Foreningen Far kunnet lade være med at spekulere på grunden til denne adfærd hos myndigheder, advokater psykologer og mødre/fædre. Umiddelbart synes der ikke at være nogen bag ved liggende enkel forklaring, men jeg begynder at ane et bagved liggende fælles mønster.

Mødres/fædres adfærd synes ret så indlysende at stamme fra et ønske om i en tilstand af uforsonlighed at ville fjerne den anden forældre fra den fremtidige tilværelse. Værre er det at forstå adfærden hos myndigheder og faglige personer. Hos nogle, fx ved statsamterne, ser det ud til at være en ubevidst støtte til den, "der menes at eje børnene", en slags misforstået loyalitet overfor den fremmedgørende forældre, blandet med en afsmitning fra egne holdninger og fornemmelser som privatperson i samme situation. Hvis der er tale om tvangsfjernelse eller anbringelser, har disse personer (alle puslepeuterne) nu som superforældre overtaget børnene, har fået et "ejendomsforhold til dem", og er derfor flyttet ind i samme psykiske tilstand som den uforsonlige forældre = fremmedgørende adfærd.

Hvis man skal tale om, hvad der er værst for børnene, er det nok, når puslepeuterne fremmedgør forældrene, fordi børnene derved helt eller næsten helt mister kærligheden i deres liv og kun har kontakt til ofte hyppigt skiftende behandlere. Hvis det lykkes for den ene forældre at fremmedgøre den anden, kan barnet trods alt stadigvæk have tilknytning til een kærlig forældre, selvom der også her er tale om, at psykiske traumer som følge af fremmedgørelsen er reglen snarere end undtagelsen.

Der foregår således mangeartede fremmedgørende adfærd eller tiltag overfor forældre, der af den ene eller anden grund er kommet i søgelyset hos myndighedspersoner og/eller forældre. Afmagtsfølelsen overfor myndigheder og mødre er ofte motivet til at søge råd i Foreningen Far. Foreningen Far læner sig op ad FN-konventionerne om menneskerettigheder, der lægger vægt på at støtte familiens ansvar for børnene. Vi kan godt af og til føle, at vi er meget alene om dette forsvar. Men der er heldigvis enkelte andre organisationer her i landet og i udlandet, vi har fælles fodslag med. Også Nordisk Komité Menneskerettigheder (NKMR) arbejder med samme formål.


Foreningen Far kan med mange medlemmer bedre gå imod overgrebene på familiernes primære ansvar for børnene.

 

 

 

Forældrefremmedgørelse ved samlivsbrud set fra advokatens synsvinkel

Af Lone Refshammer 

 

Foreningen Far

 

Tillbaka till Artiklar

 

Realtime website traffic tracker, online visitor stats and hit counter