Børn skal være i familiens skød

 

Av Bent Lindberg, Rødovre.

 

 

 

Insändaren är tidigare publicerad i "Det mener læserne" i Rødovre tidningen den 17 nov. 1996.

 

I samband med NKMR's grundande den 30 november 1996, sändes en appell till de nordiska kungahusen, att deras Majestäter skulle medverka till att de onödigt tvångsomhändertagna barnen skulle få tillbringa jul- och nyårshögtiderna tillsammans med sina nära och kära.

 

Appellen fick eko i Kung Haralds nyårstal där han sa bl. a

 

"Det sägs att vi alla föds som original. Lever vi länge nog, är det dock en viss fara att vi dör som kopior (...) För de yngsta är det kanske svårast. Barnaåren är de mest sårbara, och stödapparaten är inte alltid så god. Jag vill ta detta tillfälle att berömma allt arbete som görs för barns och ungdomars bästa, såväl i den offentligas regi som i det privata engagemanget. Samtidigt kan det inte upprepas ofta nog att den viktigaste grunden läggs i hemmet. Ingen kan ersätta föräldrarnas värme och omsorg. Alltför många går miste om barndomsårens oskuld och sorglöshet."

 

Källa: Aftenposten den 2 Januar 1997

 

 


Hver dag, når man bliver orienteret via pressen, det vaere sig den trykte eller den elektroniske, får man viden om kriminalitet og mange grimme sager. Desværre begås kriminaliteten ofte af børn og unge, som er vokset op uden kærlighed i hjemmet. Man kan i nogle tilfælde sige, at samfundet i virkeligheden uddanner kriminelle.

Børn har behov for et sundt og naturligt kærlighedsförhold mellem dem og deres förældre. Noget som en institution, uanset hvor god den så end måtte være, og uanset, hvor gode medarbejdere, der måtte findes, ikke kan erstatte. Jeg tænker tit på, hvilke konsekvenser det får for børnene og samfundet på længere sigt, når man fratager børnene et normalt familieliv, hvis de f.eks. aldrig har haft mulighed for at være sammen med deres familie til jul eller andre højtider.

På den måde, at samfundet her tager affære, er der mange af de små børn, der føler, at det er dem, der er, årsag til de kranke skæbner, som familierne lider. Det er ikke ualmindeligt, at børnene påtager sig ansvaret, et ansvar som de på ingen måder har.

Jeg ved også, at mange fædre og mødre er meget nedtrykte over ikke at se deres børn i julen - må socialkontorene snart blive mere medmenneskelige og give lov til, at børn også må have lov at opleve julen med deres familie. Hvor mange børn tror I ikke, der sidder og græder i smug, fordi de ikke kommer hjem til jul.

Jeg tænker også tit på de mange børn, der har været fjernet fra hjemmet, og som senere er blevet kriminelle. Det er begyndt i det små og så steget. Mon det er kommet af, at systemet har tvunget dem til at blive afskåret fra det naturlige familieliv, som jeg ved, at den nuværende og de tidligere regeringer har sat så høj pris på.


Statsministeren som regeringschef tager sig af mange förskellige ting, hvilket vi som borgere kun kan være tilfredse med. Jeg kunne i denne sammenhæng ønske mig, at statsministeren pålægger socialministeren at undersøge, om landets mange kommuner ikke fører sig for voldsomt frern i deres bestræbelser på at fjerne børn fra deres barndomshjem.

Meget bedre ville det være, hvis det offentlige i stedet for omgående at fjerne børnene gik ind i hjemmene og støttede den samlede familie. Det ville tjene børnene, forældrene og samfundet på en bedre måde. Jeg er sikker på, at vort lands statsminister vii have förståelse for dette. Dét at fjerne børnene er næsten værre end at smide dem i fængsel.

 
Tillbaka till Artikelindex