Den politiske idiologi bag tvangsfjernelse
Af Tommy Jensen

Borgerdebat

 

Jeg har i en 3 års tid forsøgt at finde frem til årsagerne til de frastødende modbydeligheder der sker i tvangsfjernelsessystemet ud fra de samme bevæggrunde der fik Annelise til at starte Borgerdebat op.

1-2-3 oplevelser af modbydelige sager i pressen, og en undren over hvorfor samfundet sidder og vrider hænder over for noget der tog sin begyndelse i starten af 70'erne og blot har accelereret siden.

Grunden er at man er nødt til at kende sin fjende og hans motiver, hvis man undgå at bruge sin tid og energi på at fægte sig frem i blinde.

For halvandet år siden analyserede jeg mig frem til at Den Sociale Ankestyrelse var krumtappen i tvangsfjernelsesindustrien.
Analysen var den, at hvis kommunerne begik så mange lovovertrædelser og undladelser som de bevisligt gør, så burde kommunernes fejl blive opfanget i klagesystemet, og når de ikke blev det, måtte der ligge en bevidst politik bag Ankestyrelsens sabotage.

Det hjalp mig et pænt skridt, at debatdeltagerne her gav informationer om møder med folketingets socialudvalg og Villy Søvnig fra SF og andre instanser og jeres konklusion at eliten inden for tvangsfjernelsesindustrien var en art "dødens købmænd".

Kigger man herefter på hvem der sidder på nøgleposterne i tvangsfjernelsesindustrien, sidder der socialdemokrater som formænd alle vegne:
Kommunernes Socialudvalg, Amternes Socialudvalg, Den Social Ankestyrelse, Socialministeriet, Socialministre, Formand for Socialchefer, Kommunernes Landsforening, m.v. Alle som en Socialdemokrater.

Bemærk her at jeg er enig med Annelise i at de borgerlige ikke er meget bedre. Forklaring på dette følger.

Tænker man lidt over konklusionen "Dødens købmænd", er der alligevel et eller andet galt. Det er reelt kun enkeltpersoner der tjener fedt på industrien.
Dem der sidder ved magten, socialdirektører, borgmestre og ministre som kunne ændre uhyrlighederne, har ingen egentlig økonomisk ej heller samfundsmæssig interesse i sagerne der er destruktive, meningsløse og samfundsmæssigt koster store summer.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor gør de det så ?

Hvorfor sidder Nyrup i 10 år hver nytår med våde øjne, og snakker om at vi skal gøre noget for de gamle og at tvangsadskillelser af pensionistægtepar smerter hans hjerte, men han kan ikke gøre noget på grund af reglerne, når Henriette Kjær bagefter på 3 uger får ændret de uhyrlige regler ?

Hvorfor sidder Socialminister Bare-det-ikke-kommer-i-dagspressen-Damgaard Kristensen, og lader en sag om arbejdsskadeerstatning til en 100% invalid køre i 19 år ?

Vi almindelige mennesker har en tilbøjelighed til selv at finde undskyldning for det kyniske og det psykopatiske, for vi vægrer os ved at se en ondskab i øjnene der rækker ud over vores forstand.

Svaret på alle vores spørgsmålstegn er naturligvis den der ligger lige foran næsetippen: At alle uhyrlighederne er en bevidst, overlagt og ufattelig kynisk politik af de idiologer der sidder på den politiske magt i Danmark. Lad os holde os til Danmark i første omgang.

Jeg undrede mig dernæst over, hvorfor ingen forældre endnu var gået amok og smidt en håndgranat ind i børne- og ungdomsudvalgets lokaler, når det at fjerne et barn på et opdigtet grundlag er en af de mest hårrejsende overgreb man kan foretage på et eller to menneskers integritet.
Og hvorfor er det idag stort set kun de Autonome og Muslimske kvinder der har nosser nok til at demonstrere inde foran Christiansborg, mendens vi skal 25 år tilbage for at finde danskere i større flok der engageret protesterer mod et eller andet ?

Hvordan kan flertallet af danskere være så passive og underdanige over for sådanne uhyrligheder ?

Jeg fandt svaret i det følgende essay der er skrevet i 1995, og bemærk hvor mærkbart værre situationen er blevet siden.

http://www.antipsykopat.net/godst.html

Essayet er lidt langt, 24 sider, men er en hjernebasker af format, specielt for de af os der har oplevet både 70'erne, 80érne og 90érne.

Essayet giver det logiske svar på hvorfor. Når vi nu herefter kender både fjenden, hensigterne og metoderne, kan vi analysere og opstille 2 typer forsvar/våben overfor tvangsfjernelses industrien:

Den ene type er at alle klagebreve til de mange klageinstanser, bliver af systemet brugt til 2 ting: Dels at intimidere den enkeltes og familiens privatliv og nedbryde den individuelle tanke og modstandskraft, og dels fungerer klagebreve som en art tankekontrol der kan studeres og lukke de huller i lovsystemet via cirkulærer m.v. som borgerne finder.
D.v.s. at det eneste virkelige våben mod en konkret ugrundet tvangsfjernelsessag, er at være bevidst om hvad systemet har til hensigt og bruge det samme våben som systemet bruger og som Borgerdebat har brugt på fortrinlig vis:
Intimitering og offentliggørelse på nettet, i aviser, i tv, plakater af den enkle sagsansvarlige, m.fl. der er årsag til ugrundede overgreb, samt at en borgergruppe støtter familien.

Det andet våben er at få indkredset og sat navn på den politiske klike JJJ omtaler, og få deres projekt og gerninger personliggjort og offentliggjort.

Kommentarer modtages meget gerne.

Tak og tillykke til Annelise, m.fl. med Borgerdebat, som seriøs og saglig er en god side for indhentning af informationer om emnet.

Skal jeg kritisere en enkelt ting, så skæmmer de ligegyldige tvister med Kafka redaktørerne lidt, da de som der skrives er ligegyldige og bryder lidt med den seriøsitet der ellers præger debattråden.

 

 

Godkjenning for å få barn?

Av Marianne Haslev Skånland

 

Den politiska ideoogin bakom tvångsvård

Av Ruby Harrold-Claesson

 

Borgerdebat

 

Tillbaka till Artiklar

 

 

 

Realtime website traffic tracker, online visitor stats and hit counter