Anbragte børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed

 

Anbragte børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed
Det fremgår af en ny, opsigtsvækkende rapport fra Socialforskningsinstituttet, der udkommer i dag.
Danmark brugte i 2001 6,5 milliarder kr. på anbringelser af børn uden for hjemmet
  
Der mangler dansk forskning om anbringelse af børn uden for hjemmet

 

 

 

 


Artikeln är tidigare publicerad på Socialforskningsinstituttets hemsida
www.sfi.dk.

Den publiceras här på grund av att den är svår att hitta på Socialforskningsinstituttets hemsida.

 

 

 


Ny opsigtsvækkende rapport fra Socialforskningsinstituttet udkommer i dag: "Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet - en forskningsoversigt"

Ifølge rapporten er fremtidsperspektiverne for anbragte børn ikke opmuntrende. Det dokumenteres, at anbragte børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed, end gennemsnittet af befolkningen.

  
Socialforskningsinstituttet fortæller i en ny bog, der udkommer i dag, at Danmark anbringer næsten dobbelt så mange børn og unge uden for hjemmet som vores nordiske nabolande. Omkring 14.000 danske børn og unge mellem 0 og 23 år er anbragt uden for hjemmet. Anbringelserne kostede i 2001 omkring 6,5 mia. kr. om året, og man ved meget lidt om, hvilke indsatser, der virker hvordan. 

Det er den første danske oversigt over dansk og international forskning om anbringelse af børn. Udenlandske undersøgelser dominerer, da der kun findes få danske.

Oversigten samler, hvad vi ved om centrale emner som fx effekter af anbringelse, sammenbrud i anbringelser, betydningen af kontakt mellem anbragte børn og de biologiske forældre under anbringelsen, anbringelse i slægtspleje, anbringelse af etniske minoritetsbørn og anbragte børns skolegang.

Effekterne af anbringelse er ikke opmuntrende
”Vi ved, at anbragte børn er belastet af en række ophobede risikofaktorer, selv efter langvarig anbringelse. De har ringere skoleuddannelse, ringere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed end gennemsnittet af befolkningen”, siger seniorforsker Tine Egelund, som er projektleder.

De internationale forskningsresultater viser, at anbringelse uden for hjemmet ikke i sig selv udligner følgerne af de opvækstvilkår, de dårligt stillede børn blev fjernet fra. Effektstudier godtgør, at tidligere anbragte børn udgør en gruppe, der er uforholdsmæssigt dårligt socialt stillet i forhold til uddannelse, arbejde, sundhed og sociale problemer.

Behov for støtte til skolegang og indlæring
Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at anbragte børn har uforholdsmæssigt mange og store skoleproblemer. Det er også dokumenteret, at socialforvaltningerne i deres anbringelsesplanlægning ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på betydningen af støtte til skolegang og indlæring. De lægger i højere grad vægt på børnenes psykiske konflikter. Anbringelsesstederne er heller ikke altid opmærksomme på, at indlæring er en strategisk vigtig faktor for børnenes udvikling og fremtidschancer.

Slægtsanbringelse en overset mulighed
Udenlandsk forskning om familiepleje i barnets egen slægt tyder på, at denne anbringelsesform rummer oversete muligheder. Børnene udvikles lige så godt som børn i andre anbringelsesformer, og de har lettere adgang til og mere kontakt med deres biologiske forældre. Mest opmuntrende er det måske, at både børn og plejeforældre hyppigere har forventninger om, at plejeforholdet vil forløbe stabilt og eventuelt permanent gennem barnets opvækst. Den større stabilitet i slægtsanbringelser er specielt af betydning for anbringelse af større børn, hvor anbringelser uden for hjemmet ofte bryder sammen.

”For at kunne sige, hvad vi gør godt, og hvad vi kunne gøre anderledes, er det nødvendigt at have flere danske undersøgelser. De godt 600 undersøgelser, vi har gennemgået, giver mange fingerpeg i retning af, hvor det ville gavne at sætte ind. Men der mangler i betydelig grad danske undersøgelser, der kan be- eller afkræfte, hvad de udenlandske undersøgelser har vist.” siger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk.

 

 

 

Omsorgsovertakelse er ikke barnevern
av Sverre Kvilhaug

Brister i familjehemsvård - Ny metod avslöjar brister och möjligheter

 Barnevernets metoder
av Åge Simonsen

Overgreb at tvangsanbringe børn
af Per Christensen

 Børn skal være i familiens skød
av Bent Lindberg

 Psykologisk avhandling ger: Mörk bild av fosterbarnsvården
av Barbro Holmberg

Fosterbarn och deras syskon - Artikel i BRÅ-tidningen Apropå 3/1997
av Margareta Edling

 

Tillbaka till Artiklar

Realtime website traffic tracker, online visitor stats and hit counter