Anbragte børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed
Anbragte
børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for
arbejdsløshed og højere dødelighed
Det fremgår af en ny, opsigtsvækkende rapport fra
Socialforskningsinstituttet, der udkommer i dag.
Danmark brugte i 2001 6,5 milliarder
kr. på anbringelser af børn uden for hjemmet
Der mangler dansk forskning om anbringelse af børn uden for hjemmet
Den publiceras här på grund av att den är svår att hitta på Socialforskningsinstituttets hemsida. |
Ny opsigtsvækkende rapport fra
Socialforskningsinstituttet udkommer i dag: "Anbringelse af børn og unge
uden for hjemmet - en forskningsoversigt"
Ifølge rapporten er fremtidsperspektiverne for anbragte børn ikke opmuntrende. Det dokumenteres, at anbragte børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed, end gennemsnittet af befolkningen.
Socialforskningsinstituttet
fortæller i en ny bog, der udkommer i dag, at Danmark
anbringer næsten dobbelt så mange børn og unge uden for hjemmet som vores
nordiske nabolande. Omkring 14.000 danske børn og unge mellem 0 og 23 år er
anbragt uden for hjemmet. Anbringelserne kostede i 2001 omkring 6,5 mia. kr. om
året, og man ved meget lidt om, hvilke indsatser, der virker hvordan.
Det er den første danske oversigt over dansk og international forskning
om anbringelse af børn. Udenlandske undersøgelser dominerer, da der kun findes
få danske.
Oversigten samler, hvad vi
ved om centrale emner som fx effekter af anbringelse, sammenbrud i
anbringelser, betydningen af kontakt mellem anbragte børn og de biologiske
forældre under anbringelsen, anbringelse i slægtspleje, anbringelse af etniske
minoritetsbørn og anbragte børns skolegang.
Effekterne af anbringelse er ikke opmuntrende
”Vi ved, at anbragte børn er belastet af en række ophobede risikofaktorer, selv
efter langvarig anbringelse. De har ringere skoleuddannelse, ringere økonomi,
større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed end gennemsnittet af
befolkningen”, siger seniorforsker Tine Egelund, som er projektleder.
De internationale forskningsresultater viser, at anbringelse uden for hjemmet
ikke i sig selv udligner følgerne af de opvækstvilkår, de dårligt stillede børn
blev fjernet fra. Effektstudier godtgør, at tidligere anbragte børn udgør en
gruppe, der er uforholdsmæssigt dårligt socialt stillet i forhold til
uddannelse, arbejde, sundhed og sociale problemer.
Behov for støtte til skolegang og indlæring
Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at anbragte børn har uforholdsmæssigt
mange og store skoleproblemer. Det er også dokumenteret, at
socialforvaltningerne i deres anbringelsesplanlægning ikke er tilstrækkeligt
opmærksomme på betydningen af støtte til skolegang og indlæring. De lægger i
højere grad vægt på børnenes psykiske konflikter. Anbringelsesstederne er
heller ikke altid opmærksomme på, at indlæring er en strategisk vigtig faktor
for børnenes udvikling og fremtidschancer.
Slægtsanbringelse en overset mulighed
Udenlandsk forskning om familiepleje i barnets egen slægt tyder på, at denne
anbringelsesform rummer oversete muligheder. Børnene udvikles lige så godt som
børn i andre anbringelsesformer, og de har lettere adgang til og mere kontakt
med deres biologiske forældre. Mest opmuntrende er det måske, at både børn og
plejeforældre hyppigere har forventninger om, at plejeforholdet vil forløbe
stabilt og eventuelt permanent gennem barnets opvækst. Den større stabilitet i
slægtsanbringelser er specielt af betydning for anbringelse af større børn,
hvor anbringelser uden for hjemmet ofte bryder sammen.
”For at kunne sige, hvad vi gør godt, og hvad vi kunne gøre anderledes, er det
nødvendigt at have flere danske undersøgelser. De godt 600 undersøgelser, vi
har gennemgået, giver mange fingerpeg i retning af, hvor det ville gavne at
sætte ind. Men der mangler i betydelig grad danske undersøgelser, der kan be-
eller afkræfte, hvad de udenlandske undersøgelser har vist.” siger
seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk.
Omsorgsovertakelse er ikke
barnevern
av Sverre Kvilhaug
Brister i familjehemsvård - Ny metod avslöjar brister och möjligheter
Barnevernets metoder
av Åge Simonsen
Overgreb at tvangsanbringe børn
af Per Christensen
Børn skal være i familiens skød
av Bent Lindberg
Psykologisk avhandling ger: Mörk bild av
fosterbarnsvården
av Barbro Holmberg
Fosterbarn och deras syskon - Artikel i
BRÅ-tidningen Apropå 3/1997
av Margareta Edling