Anbringelse af børn beror på sagsbehandlerens skøn

Anbringelse af børn beror på sagsbehandlerens skøn

 

Tine Egelund & Signe Andrén Thomsen: Tærskler for anbringelser. En vignetundersøgelse om socialforvaltningernes vurderinger i børnesager.

 

Ny rapport: "Tærskler for anbringelse" udkom den 30. oktober 2002.

 

 

 

 

 

NKMR:s kommentar

Att tvångsomhändertagande och fosterhemsplacering av barn är ett lotteri är ett faktum som har varit känt av praktiserande jurister sedan decennier.

Att socialarbetarna tvångsomhändertar barn godtyckligt är också sedan länge känt.

Från åtskilliga håll har det rests krav på kompetenshöjning bland socialsekreterarna,

legitimation m m.

 

Lagen, på grund av dess konstruktion, torde dock inte kunna reformeras. Den måste utmönstras.

 

Inom juridiken arbetar man med begreppet "normal standard". Normal standard för en verksamhet som har funnits så länge som socialtjänsten, är att den skall fungera på ett tillfredsställande sätt. Klagomålen mot socialtjänstens/barnevernets hantering av barn och deras familjer och de fällande domarna i Europadomstolen mot Sverige, Norge och Finland visar att denna verksamhet är ett grovt avvikande från "normal standard"-begreppet.

 

Den här danska undersökningen, i likhet med Socialstyrelsens vinjettundersökning som utkom år 2000, visar att missförhållandena inom barnevernet i Danmark är lika grava som inom socialtjänsten i Sverige.

 

Problemet är uppenbarligen ideologiskt, men om de nordiska välfärdsstaterna skall göra sig förtjänta av beteckningen "välfärdsstat" måste de styrande hitta andra lösningar än tvångsomhändertagande av barn och familjesplittring.

 

 

 

Beslutninger om anbringelse uden for hjemmet er én af de vanskeligste opgaver, der er pålagt socialforvaltningerne. Socialforskningsinstituttet har gennemført en undersøgelse af, hvilke vurderinger der ligger bag kommunernes beslutning, når børn evt. skal anbringes uden for hjemmet. Alt tyder på, at børn med identiske problemer vil få en forskellig behandling fra kommune til kommune og fra sags-behandler til sagsbehandler. Det står klart, at den enkelte sagsbehandlers skøn har afgørende indflydelse på, om et barn bliver anbragt uden for hjemmet eller ej

Ikke ensartet bedømmelse i ensartede sager
Socialforskningsinstituttet har præsenteret 38 sagsbehandlere i 11 kommunale forvaltninger for en række typiske sagseksempler. Disse har karakter af “gråzone-sager”, hvor der kan være tvivl om, hvor-vidt anbringelse uden for hjemmet, vil være den bedste løsning. Sagsbehandlerne har både taget stilling til, hvordan de opfatter barnets situation, og argumenteret for, hvilke foranstaltninger, de syntes, der skal sættes i værk. Alt tyder på, at samme familie hos to forskellige sagsbehandlere i samme forvaltning kan blive vurderet forskelligt og få bevilget meget forskellige ydelser.

Ringe viden om effekt
Sagsbehandlerne er tilbøjelige til relativt automatisk at tænke på anbringelse uanset problemernes karakter, hvis der i forvejen har været anvendt forebyggende foranstaltninger, der ikke har virket som forventet. Sagsbehandlerne bygger ofte deres forestillinger om foranstaltningers virkninger på erfaringer og ’håb’, og i mindre grad på viden om foranstaltningers effekter.

 

Krav til “den gode klient”
Flere af de tegn, der bidrager til en negativ eller positiv vurdering af familien, har karakter af krav til, hvordan ’den gode klient’ skal være: han/hun skal samarbejde og dele opfattelsen af problembeskrivelsen med de professionelle. At en klient er vanskelig at arbejde med forstås ofte af sagsbehandlerne som en egenskab ved klienten og ikke ved relationen mellem sagsbehandler og klient, og det tages oftest som udtryk for, at klienten har ringe forældreevne.

De fleste sagsbehandlere er enige om, at det vejer negativt i vurderingen, hvis:

· forældre opleves som samarbejdsuvillige eller problemfornægtende
· forældre ikke selv magter at opfange børnenes behov og er socialt isolerede
· børnene vokser op med udviklingshæmmede forældre
· børnene og de unge er voldelige

Etniske minoritetsbørn vurderes anderledes end danske børn
Etniske minoritetsbørn vurderes anderledes end danske børn, selvom problemstillingerne er de samme. Sagsbehandlerne tolker problemer, som de ville tage alvorligt, hos danske børn, som en kulturel egenskab hos familien. Det betyder, at sagsbehandlerne i flere kommuner først vil gribe ind over for etniske minoritetsbørn, når problemerne er ude i det “ekstreme”.

 

Hvad lægger socialforvaltningerne vægt på, når de vurderer, at en anbringelse af et barn uden for hjemmet vil være nødvendig? Hvilke overvejelser gør sagsbehandlere sig, når anbringelse ved tvang kommer på tale?

Det er spørgsmål som disse, denne undersøgelse sigter på at besvare. Sagsbehandleres vurderinger af barnet selv, dets familie og forhold til omgivelserne spiller en væsentlig rolle for, hvor alvorlige et barns problemer anses for at være, og hvor indgribende foranstaltninger man finder nødvendige. Sagsbehandlere i udvalgte kommuner er i undersøgelsen blevet præsenteret for typiske sagseksempler i børnearbejdet og har individuelt udfyldt spørgeskemaer og deltaget i gruppeinterview om deres vurdering af børnenes situation og deres opfattelse af, hvilke foranstaltninger der skal til for at støtte barnet i dets udvikling.

Resultaterne peger på store variationer såvel i vurdering af de præsenterede sagers alvorsgrad som i opfattelse af de relevante løsninger af problemerne. Forskellene er så store både mellem forskellige kommuner og mellem forskellige sagsbehandlere inden for samme kommune, at klienter med identiske problemer må formodes at blive behandlet forskelligt fra kommune til kommune og fra sagsbehandler til sagsbehandler. Resultaterne peger også på, at nogle problemer opfattes som alvorligere for et barns udvikling end andre, for eksempel unges voldelige adfærd og opvækst med udviklingshæmmede forældre. Den generelle tendens er dog, at sagsbehandlerne er tilbøjelige til relativt automatisk at tænke i anbringelse af barnet, hvis forebyggende foranstaltninger ikke ændrer barnets forhold som forventet.


Tine Egelund & Signe Andrén Thomsen: Tærskler for anbringelser. En vignetundersøgelse om socialforvaltningernes vurderinger i børnesager. SFI 02:13. 204 sider. Pris 165 kr. inkl. moms. ISBN 87-7487-690-2.

 

Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til seniorforsker Tine Egelund, tlf. 3348 0821, mail: Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.">dk Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.">.

 

Tærksler for anbringelse. En vignetundersøgelse om socialforvaltningernes vurderinger i børnesager.

Av Tine Egelund og Signe Andrén Thomsen

 

Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.">Ny rapport om barnavårdsutredningar

 

Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.">

Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.">Barnavårdsutredningar i sex kommuner – en vinjettstudie. Av Francesca Öberg och Eva Wåhlander

 

Rättssäkerheten påverkas av begreppsförvirring och skiftande organisation. Författare: Francesca Östberg, Eva Wåhlander

 

 

Bokindex

 

Tillbaka till Artiklar

 

 

Realtime website traffic tracker, online visitor stats and hit counter